Citat.Tre forskere har beregnet, at der ikke er fordele ved at være medlem af EU:
”Der er ikke nogen økonomisk fordel ved et EU-medlemskab. Det slår et hold danske forskere fast efter at have analyseret data og statistikker for lande i og uden for EU i alle årene 1961 til 2015. Vi er ude af stand til at vise, at et EU-medlemskab medfører en højere vækst, siger Thomas Barnebeck Andersen til finans.dk. Han er professor ved Syddansk Universitet og står bag analysen sammen med sin universitetskollega, professor Pieter Vanhuysse, samt Mikkel Barslund, ph.d. og ansat ved tænketanken European Policy Studies.
Østlande klarer sig bedre uden EU.
Forskerne har analyseret data og statistikker for op til 205 lande. Og deres konklusion er klar: Uanset hvilke landegrupper uden for EU, de sammenligner med, kan de ikke finde bevis for, at EU-medlemskab har fremmet eller fremmer den økonomiske vækst – snarere tværtimod.
Hvis man ser på udviklingen i de østeuropæiske lande, der er blevet optaget i EU i forhold til de østlande, der står udenfor EU, viser det sig oven i købet, at EU har haft en negativ indflydelse på væksten.
Den gennemsnitlige vækst i de 11 østeuropæiske lande, der fra 2004 blev optaget i EU, faldt fra 3,32 procent til 2,99 procent efter EU-optagelsen. De 18 østeuropæiske lande, der i dag står udenfor EU, oplevede til gengæld at deres vækst steg fra -0,8 procent til 4,7 procent efter 2004.
Forskerne har også fundet bevis for, at den økonomiske vækst i EU er faldet, hver gang EU har optaget nye lande. Om væksten i EU omvendt vil stige, hvis et land som Storbritannien forlader EU, kan undersøgelsen dog ikke sige noget om.” Kilde 2
Fra denne artikel:
https://denkorteavis.dk/2019/hvad-be...sunami-fra-eu/